En japansk eller kinesisk penselfører kan ikke alene se urpenselens løb i blomster og græs, han kan finde dens arbejde i fuglevingerne og i insekternes led og ben, men også i hestens spring og i et vindpust på en kjole.Engang ønskede kejseren sig et billede af sin hest, og den bedste penselfører i landet satte sig derfor til at se på hesten.
Men der gik lang tid, og en gang imellem blev kejseren utålmodig og sendte bud for at høre, hvor længe der endnu ville gå, men maleren kunne ikke sige noget bestemt.
En aften, da der var gået tre år, gik kejseren selv til maleren for at skynde på ham. Han sad uden for huset og hvilede sig, da kejseren kom.
-Hvornår gør du billedet færdigt? spurgte han. Maleren hentede et stykke hvidt basttøj, dyppede penselen i tusch og malede hesten med ni penseltræk, mens kejseren så på det…
-Værs’go, sagde han, nu er den endelig færdig.
Men det havde varet tre år at finde penseltrækkene i hestens spring.
Så svært er det at forenkle, lad os derfor blive ved det komplicerede.
